Kan man fastfryse et mellemstadie? Der, hvor tilhørsforholdet er ubestemmeligt? Med udstillingen nu bliver luften mørkere blå iscenesættes overgangsfænomener som sygdommens febertilstand og grænselandet mellem det private og det offentlige som det ormehul, der er vejen ind i det åndelige rum. I en total iscenesættelse refereres til flere mellemstadier; to tremmesenge i porcelæn står i et lukket rum. Film med skyers vandringer over himlen projiceres på gardiner, og punkterer den indadvendte intimitet, som sengene antyder. I et vandspejl på gulvet reflekteres scenariet, et øjebliksbillede, som splintres, når det betrædes. For at nå vandspejlet må man passere fem træstammer udført i sortglaseret stentøj. Udstillingen arbejder med en blanding af de billeder og materialer, der repræsenterer det kvindelige univers gennem historien. På den ene side som et påtvunget ideal, og på den anden side som en komprimeret tilstand af længsel og ophobet energi, der måtte holdes indenfor den membran, der bestod i hjemmets vægge. Sengeliggende i sygdom og religiøs hengivelse kunne kvinden opholde sig i en tilstand af indre frisættelse. Denne dobbelthed ligger i blomstermotiverne i tre fotogravurer. Med reference til kunsthistorien har Maj-Britt Boa kommenteret den komprimerede betydning, hun læser ind i den romantiske blomstermalertradition, der som udtryk bærer formidlingen af det kvindelige i maleriet. Trykkene har både et fotografisk og et malerisk udtryk og danner en tidsbro mellem det romantiske blomstermaleri og det moderne kunstfotografi.
